Væg til væg tæpper

Vi forhandler

Hos Focus Tæpper og Gulve forhandler vi skræddersyede væg til væg tæpper fra både Danfloor, Fletco, Meltex, Migadan og Scandinova.

Danfloor

Danfloor er en international tæppeproducent med base i Midtjylland. I 2002 blev Danfloor en del af den globale koncern Ulster Carpet Group, som er en af Europas mest alsidige tæppeproducenter. 

Læs mere

Højteknologiske produktioner flere steder i Europa sikrer sammen med designafdelinger i Europa og USA, at de kan lave unikke løsninger indenfor forskellige produktionsmetoder og produkttyper.

Innovation, kvalitet, sikkerhed og service er en del af grundfilosofierne hos Danfloor – det gælder design og udvikling af deres kollektioner og tæppeproduktion.

De stiller til enhver tid kompetencer og vejledning til rådighed og arbejder målrettet på at sikre, at løsninger fra Danfloor gør en forskel og bidrager til at skabe en høj grad af trivsel, miljø og velvære for brugerne af deres produkter.

Desuden har de stort fokus på at skabe optimale løsninger med hensyn til:

  • akustik og støj
  • komfort og varme
  • miljørigtige materialer
  • rengøring og vedligeholdelse
  • kvalitet og sikkerhed

Find yderligere inspiration på www.danfloor.dk

Fletco

Fletco Carpets producerer heldækkende tæpper til såvel boliger som erhvervsmarkedet. Materialer, design og kvalitet er afpasset herefter. Virksomheden tilbyder derfor i sit standardprogram ca. 30 kvaliteter, der hver fremstilles i 5-50 farver.

Læs mere
Produkterne lagerføres i rullelængder på ca. 25 meter, kvaliteterne kan fås i både 4 og nogle i 5 meters bredde. Tæpperne fremstilles i polyamid og polypropylene. Foruden standardprogrammet tilbyder Fletco Carpets også et specialprogram med 5-10 kvaliteter. Specialprogrammet vil typisk have en kortere levetid end standardprogrammet, der mindst produceres i 3 år.

Fletco for Europas fødder

Indtil 1975 var Fletco Carpets næsten udelukkende producent til det danske marked, men en målrettet strategi har ændret på dette. I dag eksporteres 75 procent af produktionen primært til europæiske lande, som Tyskland, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig, Storbritannien og Holland. Salget foregår gennem egen organisation, agenter og importører. Præsentationen sker på internationalt anerkendte messer, der er kendt for at tiltrække beslutningstagere.

Fletcos afsætning har været jævnt stigende gennem en årrække. Selv på markedet med hård prismæssig konkurrence er det lykkedes at bide sig fast, og Fletco Carpets har på sine vigtigste markeder øget markedsandele.

Den komplette fabrik

Selve tæppefremstillingen foregår på egen fabrik. Bagsidebelægningen pålægges på efterbehandlingsfabrikken Foamtex, som Fletco Carpets er medejer af, og som i øvrigt er placeret som nabo til tæppefabrikken. I regi af Foamtex er også erhvervet farveri og laboratorium.

Laboratoriet kontrollerer alle råvarer, som medvirker i produktionen, ligesom alle færdigvarer testes. Fletco har tilsluttet sig den europæiske allergimærkning fra TÜV, og laboratoriet kontrollerer, at alle krav er overholdt såvel i produktionsforløbet som i færdigvarerne. Fletcos tæpper kvalitetstestes også i forhold til nationale mærkninger og certifikater.

Find yderligere inspiration her: www.fletco.dk

Meltex

Meltex er en dansk grossistvirksomhed med et stort sortiment inden for:

  • Tæpper

  • Tæppefliser

  • Vinylgulve

  • Akustikgulve

  • Linoleumsgulve

Find yderligere inspiration på www.meltex.dk

Migadan

Migadan A/S er en grossistvirksomhed, der tilbyder et bredt sortiment indenfor væg til væg tæpper, vinyler og syntetisk græs. De har desuden et stort udvalg af afpassede tæpper samt måtter til inden- og udendørs brug.

Migadan A/S blev grundlagt i 1892 og har over 120 års erfaring i branchen. Det har gennem alle årene været en familieejet virksomhed.

Læs mere

Oprindeligt fremstillede virksomheden krølhår til møbelindustrien, efter 2. verdenskrig begyndte de at importere møbelstoffer og afpassede tæpper. Siden har virksomheden udviklet sig til kun at handle med tæpper, både væg-væg og afpassede tæpper, tæppefliser, vinyler, syntetisk græs, måtter, trappeskånere og lvt-gulve.

Migadan A/S er en velkonsolideret virksomhed, der er i konstant og kontrolleret vækst på det danske marked, og de kan derfor måle sig med de bedste i landet.

Find yderligere inspiration på www.migadan.dk

Scandinova

Scandinova blev i 1960 stiftet af Lars Børge Christiansen, som var tømmerhandler i Skagen. Oprindelig var Scandinova grossist for byggebranchen, men har gennem årene udviklet sig til at være hele gulvbranchens grossist med et stort udvalg af:

  • Tæppefliser

  • Akustikgulve

  • Linoleumsgulve

  • Vinylgulve

  • Laminatgulve

  • Trægulve

Find yderligere inspiration på www.scandinova.dk 

Væg til væg gulvtæpper

Væg til væg gulvtæpper er ideelt til rum hvor man ønsker en lun belægning. Væg til væg tæpper har en lyddæmpende effekt i de rum hvor de er lagt. Tæpper skaber hygge og trivsel i hjemmets forskellige rum, og der er utallige muligheder for at skabe det miljø, man ønsker, uanset om der skal nyt tæppe i stuer eller værelser.

Væg til væg tæpper fremstilles efter 2 metoder – enten vævet eller tuftet.

Fladvævede tæpper har et mere rustikt udseende og et lavere komfortniveau end tuftede tæpper. Fladvævede tæpper er meget brugt i værelser og gangarealer, samt som erhvervstæpper i f.eks. butikker og kontorer, hvor der er brug for stor slidstyrke. Fladvævede tæpper fås til både boligen og til erhverv.

Tuftede tæpper har en større komfort end fladvævede tæpper og kan fås i mange forskellige kvaliteter og prislejer. Tuftede tæpper kan bruges overalt i boligen, hvor man ønsker en blødere gulvbelægning.

Uanset om man vælger et tuftet eller et fladvævet tæppe, vil man få et tæppe med lyddæmpende egenskaber, som kun kræver begrænset vedligehold og den daglige rengøring begrænses til støvsugning.